Tag Archives: digital død

Interneteksperter: Digitalt efterliv fascinerer, men fungerer ikke i praksis

Eftermæle

ET MINDESMÆRKE FOR LIVET (OG DØDEN). Et fysisk og et digitalt mindesmærke. FOTO: Heinz-Josef Lücking, Facebook, LivesOn og DeadSocial.

Flere online tjenester gør det muligt at planlægge og videreføre dit digitale liv og eftermæle, når du ikke er her mere. Pirrende, men det bliver ved tanken, fastslår flere eksperter

 

AF HELLE BRETH KLAUSEN

På Holmen i København ligger Operaen – Danmarks måske største og dyreste uofficielle, fysiske mindesmærke for den nu afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller. På Facebook fungerer godt 30 millioner profiler som digitale mindesmærker for afdøde brugere. Og der findes utallige tjenester, der lover evigt liv online.

Selvom forskellen på det fysiske og digitale mindesmærke er til at få øje på, kan vi godt lide tanken om at blive husket, mindet og tænkt på for eftertiden.

Bladguld er skiftet ud med browserstatistik
Der er ikke nogen tvivl om, at hverken beliggenheden på den gamle sømilitære havnefront eller de eksklusive materialer er tilfældigt udvalgt. Det 41.000 m2 knejsende operahus på Holmen er udvendig beklædt med store kalksten, i auditoriet
udsmykket med bladguld og gulvet i den fyrstelige foyer består af marmor importeret fra solrige Sicilien.

Der er med andre ord hverken sparet på pragt, penge eller prestige i opførelsen af mindesmærket Operaen.

LÆS OGSÅ Af jord er du kommet, til en QR-kode skal du blive

Online kan du og jeg også efterlade et uofficielt – omend noget billigere – mindesmærke om os selv. På internettet er foyeren dog skiftet ud med Facebook, og bladguld er blevet erstattet med browserstatistik.

Evigt efterliv på ‘LivesOn’, ‘DeadSocial’ og ‘Eftermail’
Flere tjenester til sociale medier tilbyder brugerne evigt liv på internettet.

» Blandt andre lover tjenesten LivesOn “to keep tweeting when your heart stops beating”.

» Tjenesten DeadSocial  tilbyder at føre dine profiler på sociale medier videre, når du ikke længere selv er i stand til det.

» I Danmark hedder tjenesten, der vil hjælpe dig med dit digitale eftermæle, Eftermail. På Eftermail kan du, ifølge tjenesten selv, optage videoer og skrive afskedsbreve, gemme billeder, tekster og andre filer som i tilfælde af, at du dør, bliver sendt til dine efterladte.

LÆS OGSÅ Ny dansk nettjeneste vil sende email fra afdøde til efterladte

Der findes ikke tal på, hvor mange brugere de enkelte tjenester har. En ting er dog sikkert: Tjenesterne dukker fra tid til anden op på online medier, og hver gang er de garant for debat og opmærksomhed fra internetbrugere.

“Vi synes, det er interessant at tale om, at vi kan leve videre efter den fysiske død. Det er grænseoverskridende,” forklarer Stine Gotved, der er cybersociolog ved IT-Universitetet i København.

Det digitale eftermæle handler om kontrol
Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen peger på, at opmærksomheden omkring tjenester som LivesOn, DeadSocial og Eftermail skyldes, at vi som mennesker har et ønske om kontrol.

“Teoretisk set er et digitalt eftermæle jo rart at tænke på. Det giver os mulighed for at kontrollere det ene, vi mennesker normalt ellers er fuldstændig uden kontrol over, nemlig døden,” påpeger internetpsykologen.

Det er med andre ord den fristende mulighed for at forlænge livet (digitalt), der gør eksempelvis Twitter-tjenesten LivesOn interessant.  Men der er reelt set ingen, der benytter sig af dem, mener Anders Colding-Jørgensen.

“Det fungerer ikke rent praktisk. Er man død, så er man død og har ingen kontrol over eftermælet. Men vi vil gøre hvad som helst for at tage kontrol. Også selvom det i praksis er en stakket frist.”

“Teoretisk set er et digitalt eftermæle jo rart at tænke på. Det giver os mulighed for at kontrollere det ene, vi mennesker normalt ellers er fuldstændig uden kontrol over, nemlig døden.” – Anders Colding-Jørgensen, internetpsykolog

LÆS OGSÅ Google vil nu sikre dine data, når du er død

Cybersociologen Stine Gotved mener, at den ønskede kontrol er paradoksal.

“Det handler om, at vi gerne vil have kontrol over det, som eftertiden vil sige om os. Men det er jo paradoksalt med eftermælet, for vi kan jo netop ikke kontrollere, hvad omverdenen vil tænke om os og huske os for, efter vi er døde.”

Tanken om det evige liv er pirrende, men ikke funktionel i praksis. Det mener også Thomas Høj Sørensen, medstifter af den danske tjeneste Eftermail.

“Én ting er, at folk synes, det er meget smart at kunne designe sit eget eftermæle. En anden ting er dog reelt set at gøre det,” siger Thomas Høj Sørensen.

Medstifteren peger desuden på, at Eftermail ikke har fået så mange brugere som ønsket.

“Der kommer nok til at gå lidt tid, før det bliver alment at forberede sig digitalt på døden,” forudser Thomas Høj Sørensen.

LÆS OGSÅ Debatindlæg: Hvorfor ikke et digitalt testamente på Facebook?

Selvom skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller har forsøgt at mejsle sit eftermæle i bladguld, er både Operaen og de virtuelle mindetjenester blot forsøg på at kontrollere de signaler, vi ønsker at sende efter døden. For som både Anders Colding-Jørgensen og Stine Gotved peger på, er døden og eftermælet netop det, vi som mennesker ikke har kontrol over.

___
Anslag: 4.807, ekskl. ‘læs også’-links

Af jord er du kommet, til en QR-kode skal du blive

Foto: Peter Mørk

QR-KODEN TIL (EFTER)LIVET. Lone Volsgaard scanner QR-koden på sin mands og svigerfars fælles gravsten på Vestre Kirkegård i Thisted. FOTO: Peter Mørk

På en kirkegård i Nordjylland har en kvinde valgt at sætte en QR-kode på sin afdøde mands og svigerfars fælles gravsten. QR-koden er med til at gøre vores begravelseskultur mere personlig, mener cybersociolog

 

AF HELLE BRETH KLAUSEN

Kirkegården er et sted, hvor vi mindes dem, vi har mistet. Sammen med resten af gravstedet er gravstenen med til at fortælle om det liv, den afdøde levede. Den giver os typisk sparsomme informationer om fødselsdag og dødstidspunkt, en kort bemærkning som “hvil i fred” – og i mange tilfælde ikke ret meget mere. Resten af historien må vi gætte os til. Men med en QR-kode på gravstenen er det muligt at lægge eftermælet online – og supplere de få ord indgraveret i sten med elektroniske billeder, mindeord og video.

QR-koder på gravsten er en del af en større begravelseskultur
Ifølge Stine Gotved, der er cybersociolog og arbejder med et nyt forskningsprojekt om QR-koder på danske gravsten, er sammenblandingen af den fysiske kirkegård og den digitale verden en tendens, vi kommer til at se mere til i fremtiden. Vi vil nemlig gerne gøre gravstedet mere personligt.

“QR-koder på gravsten muliggør en større personliggørelse. Der er ikke meget plads på en fysisk gravsten. Her kan QR-koden tilbyde en digital plads, hvor de pårørende kan »putte« flere erindringer ind under gravstenen,” forklarer Stine Gotved.

FAKTA

TRE HURTIGE OM QR-KODER
__________________

» En QR-kode er en slags stregkode, du med din smartphone kan scanne ved hjælp af en app.

» Når du scanner en QR-kode fra eksempelvis en gravsten, bliver du sendt videre til en hjemmeside, hvorpå der blandt andet kan ligge billeder og mindeord.

» QR-koden blev i 1994 udviklet af den japanske bilproducent Denso-Wawe, der oprindeligt satte stregkoderne på bilerne, så robotter automatisk kunne genkende dem i produktionen.

LÆS OGSÅ Interneteksperter: Digitalt efterliv fascinerer, men fungerer ikke i praksis

Ville ære sin mand og svigerfar på en personlig måde
Lone Volsgaard var den første, der fik sat en QR-kode på en gravsten i Thisted. Ideen om at supplere det fysiske gravsted med et digitalt eftermæle var naturlig og oplagt for enken, der pludseligt mistede sin mand og svigerfar i en trafikulykke i december 2011.

De ulykkelige omstændigheder fik Lone Volsgaard til at overveje en særlig personlig og levende måde at ære mændenes eftermæle på. Det muliggjorde QR-koden, der ikke fylder ret meget fysisk, men som kan indeholde store datamængder. Ved at scanne QR-koden med en smartphone kan du og jeg nemlig få adgang til en hjemmeside, hvorpå der ligger en række personlige billeder og mindeord om Lone Volsgaards afdøde mand og svigerfar.

[slickr-flickr tag=”digitalt eftermaele” items=”4″ type=”slideshow” captions=”off” delay=”6″]

Lone Volsgaard faldt for ideen med den lille, hvide firkant med de sorte plamager, fordi den gav mulighed for at fortælle en historie om hendes afdøde mand og svigerfar.

“Jeg synes, det var en spændende idé med en QR-kode til gravstenen. Min mand interesserede sig meget for IT, og min svigerfar var opfindertypen. Derfor syntes jeg, valget gav sig selv,” fortæller Lone Volsgaard om købet af QR-koden til husbondens og svigerfarens fælles gravsten.

LÆS OGSÅ Ny dansk nettjeneste vil sende email fra afdøde til efterladte

Stine Gotved og hendes forskningshold skal i gang med at undersøge, hvor mange gravsten med QR-koder, der findes i Danmark. Desuden skal de finde ud af, hvordan QR-koderne forandrer den måde, vi mindes på.

LÆS OGSÅ Debatindlæg: Hvorfor ikke et digitalt testamente på Facebook?

___
Anslag: 3.444, ekskl. ‘læs også’-links

Debatindlæg: Hvorfor ikke et digitalt testamente på Facebook?

Det digitale testamente

ET DIGITALT EFTERMÆLE. Knock, knock, knockin’ on Facebook’s door. FOTO: Caitlin Childs.

Gør det digitale testamente til en del af Facebooks brugervilkår. Det vil gavne både de afdøde og de efterladte

 

AF HELLE BRETH KLAUSEN
Medievidenskabsstuderende ved Aarhus Universitet

Hvorfor er det lige, at Facebook ikke får en testamente-funktion i deres brugervilkår for brug af tjenesten? Så du selv kan bestemme, hvad der skal ske med – og hvem der skal have adgang til – dine digitale ‘efterladenskaber’, når du dør?

Når du dør, kan der ske tre ting med din Facebookprofil:

  1. Den kan forblive åben
  2. Den kan blive slettet
  3. Den kan blive omdannet til en mindeside

Der er dog flere problematikker forbundet med hver af mulighederne – for ingen af dem er særlig fordelagtige for dig og dit eftermæle.

Hvis dine efterladte vælger at lade din profil stå urørt, vil folk fortsat kunne skrive til dig, ansøge om venskab og tagge dig på billeder. Desuden vil du stadig dukke op i “People you may know”-kolonnen.

LÆS OGSÅ Simon så sin afdøde kollega i Facebook-reklame: »Jeg er moralsk forarget«

Hvis dine efterladte vælger at slette din profil, skal de igennem en møjsommelig proces, der blandt andet involverer en kopi af din fødsels- og dødsattest.

Endelig kan dine efterladte vælge at lave din profil om til en mindeside, hvormed din tilstedeværelse på Facebook kun vil være tilgængelig for venner og familie. Til gengæld har de efterladte ikke mulighed for at rette, slette eller censurere indhold på din profil. Dine sidste ord kan altså risikere at være fra en facerape med udtalte homoerotiske statements.

Er det sådan, du gerne vil huskes?

Written in the terms and conditions
Hvorfor fortjener digitale værdigenstande såsom familiebilleder, private beskeder og personfølsomme oplysninger ikke samme juridiske sikring som de gamle guldsmykker i skuffen eller aktierne i banken?
Hvorfor skal du ikke selv kunne tage stilling til, hvad der skal ske med dine digitale data, hvis og når uheldet er ude?

86 % af os danskere bruger internettet hver dag eller næsten hver dag. Samtidig har over 3 millioner af os været aktive på Facebook inden for de sidste 30 dage. Der er med andre ord ingen tvivl om, at vi efterlader os digitale fodspor i hobetal. Fodspor, der før eller siden bliver en del af vores uudslettelige eftermæle.

Kommer liv, kommer død
Jeg undrer mig over, at det kun er it-giganten Google, der indtil videre har udarbejdet en form for digital testamente med tjenesten ‘Administration af inaktiv konto’
, der gør din Gmail inaktiv, hvis du ikke har brugt den i det antal måneder, du vælger (for eksempel tre, seks eller 18 måneder).

LÆS OGSÅ Google vil nu sikre dine data, når du er død

Google, der blandt andet udbyder tjenesterne Gmail og YouTube, er således en af de første, der gør det muligt for brugere at testamentere digitale værdigenstande. Du kan med andre ord selv bestemme, hvornår data fra din Google-konto skal slettes, og du kan angive, hvilke kontaktpersoner der skal have adgang til dine data.

Hør mere om den nye funktion i videoen herunder.

Alle Facebookbrugere dør før eller siden – det er selvsagt uundgåeligt. Det virker derfor både kortsigtet og uigennemtænkt, at man ikke accepterer, at døden også indtræffer på Facebook , Twitter, LinkedIn og Instragram, for bare at nævne et par af de tjeneste, der heller ikke har en funktion som Googles.

Som en del af de i forvejen ofte opdaterede brugervilkår kunne Facebook vælge at integrere en standardløsning for det digitale testamente, nøjagtig som Google har gjort med ‘Administration af inaktiv konto’. Man kunne derved tage sig af døde som levende brugere ved at tilføje en simpel formel, der tilbyder nogle muligheder for, hvad der skal ske med dataene fra Facebook – ligesom tjenesten i øvrigt har gjort med formlen for mindesider.

LÆS OGSÅ Interneteksperter: Digitalt efterliv fascinerer, men fungerer ikke i praksis

Hermed skal der derfor lyde en opfordring til Facebook om at få indført muligheden for at testamentere personlige digitale data. Ved at indføre digitale testamenter gør man nemlig livet (og døden) lettere for den enkelte (og hans eftermæle). Samtidig skal de pårørende ikke efterfølgende igennem den bureaukratiske og møjsommelige proces, det er at tage kampen op med de rigide privatlivsindstillinger.

Og det kan da kun være at foretrække.

SE OGSÅ

___
Anslag: 4.170, ekskl. ‘læs også’- og ’se også’-links